September 06, 2019

Kom og mød yogalærer og fortatter, Susanne Lidang den 1. oktober 2019 kl.15.30 - 18.00 hos GOYOGI  Dag Hammerskjölds Alle 42 A, 2100 København Ø. Her vil Susanne Lidang signere sin nye bog "Yoga for ryg, nakke og skuldre" og dele sit underliggende budskab med os alle:
Kærlighed til ryggen - og øget livskvalitet- og glæde til folket!
Bogen er blevet til på baggrund af hundredevis af ømme og smerteplagede rygge, som har været igennem mit yogalaboratorium i mit virke som yogalærer. Mange har haft stor gavn af de øvelser, jeg har givet dem. 

 

 

Det glade - og sandfærdige - budskab lyder: 10-15 minutters daglige øvelser, evt. strøet ud over dagen, kombineret med lidt hverdagsbevægelse, gør en mærkbar forskel!
Susanne Lidang viser i bogen hvordan du helt konkret får sneget dine stræk ind i en helt almindelig og travl hverdag.
Som et par morgenstræk i sengen, inden du står ud af den (så er det gjort - tjek!), på stolen i pausen - stoleyoga, om du vil - som et par blide udstræk om aftenen, der får dig ned i gear og måske supplerer du med lidt ekstra styrke og/eller boldmassage af nakke/skulderområdet i weekenden. 

 

Du er velkommen til at stille Susanne Lidang spørgsmål og/eller få en personlig snak med hende omkring øvelser specielt til dig, der effektivt styrker muskulaturen i ryg, nakke og skuldre. 

Bogen "Yoga for ryg nakke og skuldre"  kan selvfølgelig købes hos GOYOGI og denne dag tilbyder vi dig 15% rabat på bogen.

Dette event kræver ingen tilmelding, mød blot op hos GOYOGI, og få en personlig snak med Susanne.

Om SUSANNE LIDANG

Er uddannet Hatha-yogalærer, forfatter til bøgerne VILD MED YOGA (2015) og YOGA FOR LØBERE - OG LUNTERE (2017) samt foredragsholder. Den 5/9 udkommer Susanne med sin tredje bog ”Yoga for ryg, nakke og skuldre”.

Læs mere på SUSANNELIDANG.DK og følg med på Facebook:

Susanne Lidang Yoga og Instagram: @susannelidang.


Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes inden de bliver offenliggjort